Er dit website ‘Ikke sikkert’ eller har du en hængelås på?

På trods af, at SSL på websites har været vigtigt i adskillige år, ser jeg desværre mange hjemmesider, der stadig har ‘Ikke sikker’ stående på deres site.

Og det er jo så ærgerligt, for det tager vitterlig ikke særlig lang tid at få aktiveret et SSL-certifiktat på websitet, så der i stedet kommer en hængelås på.

Har du hostet dig website hos f.eks. Unoeuro eller One.com, kan du blot Google lidt efter det, og så finder du en vejledning i, hvordan du får det aktiveret.

Det er ikke kun vigtigt for de besøgende på dit website, at din side ser sikker ud. Det er lige så meget for Googles skyld (faktisk din egen, hvis du gerne vil være synlig), for sider med SSL bliver prioriteret højst i Googles søgeresultat.

Og alle vil jo gerne højere op i Googles søgeresultatet.

Pinligt?

Så min klare opfordring er at få styr på SSL nu, for det bliver mere og mere pinligt ikke at have det, efterhånden som årene går.

Har du brug for hjælp til at sætte det på, eller vil du blot gerne have et link til en vejledning – så send os en mail på [email protected], og så hjælper vi dig videre.