Et SSL-certifikat giver mange fordele: Dit site bliver favoriseret af Googles søgemaskiner, dine kunder føler sig mere trygge, og alle personfølsomme oplysninger til sitet er krypterede.

Derfor anbefaler vi alle vores kunder at benytte et SSL-certifikat.

Hvad er SSL?

Har du set, at nogle websites starter med ‘https’ i stedet for blot ‘http’? Og at der er en grøn hængelås i browserens adresselinje? Dette viser, at det pågældende website har et SSL-certifikat og at alle oplysninger, der sendes til og fra dette site, er beskyttede af en kryptering.

Udfylder du en kontaktformular på en hjemmeside eller foretager du et køb på en webshop, sender du dine personlige oplysninger – og endda dine kreditkortoplysninger – til dette site. Uden et SSL-certifikat sendes disse oplysninger ukrypterede, og er altså i fare for at blive opfanget af hackere. Er der derimod et SSL-certifikat på sitet, sendes disse informationer i krypteret form, og hackere kan ikke stjæle oplysningerne.

Fordelene ved SSL

Fordelene ved at kryptere informationen, der sendes til og fra dit site – som ovenfor nævnt – er store.

Hertil kommer også, at efterhånden som SSL bliver mere og mere udbredt, og brugerne bliver bekendte med ‘den grønne hængelås’, føler de sig også mest trygge, når de kan se, at de handler på et site, der er sikret.

En tredje fordel – som har meget stor betydning – er, at Google nu favoriserer websites med et SSL-certifikat i den organiske søgning. Det vil sige, at dit site – alt andet lige – vil blive vist over andre websites, der ikke har et sikkerhedscertifikat. Dette er en vigtig faktor at medregne, når man arbejder med søgemaskineoptimering på sit website.

Vi tilbyder SSL

Hos TOGI Data tilbyder vi selvfølgelig at opsætte SSL-certifikat til vores kunder, der er hostet hos os.

Læs mere omkring hosting og pris på SSL her.