Nemmere bliver det ikke..
Hvis du ikke allerede har hørt det, kan vi med glæde fortælle, at MobilePay nu er fuldt rullet ud og klar til blive en betalingsmetode på din webshop.
Du kan altså allerede nu tilbyde dine kunder at betale via MobilePay i din netbutik. Det giver fordele for dine kunder – og dermed for din butik:
- Nemt for dine kunder – de slipper for at taste kortoplysninger
- Flere gennemfører købet, da kunderne oftere har telefonen ved hånden end kortet
- Der er ingen beløbsgrænse
Som Danske Bank skriver – “Man har ikke altid sit kort på sig, men altid sin telefon”
Betaling foregår i tre trin
Hvordan får jeg Mobilepay på min webshop?
For at acceptere Mobilepay i din shop, skal du også kunne modtage betalingskort i din shop. Du kan altså ikke tilbyde Mobilepay uden i forvejen at have en indløsningsaftale og en betalingsgateway.
Disse aftaler skal du have på plads:
1. Du skal have en indløsningsaftale med Nets vedr. dankort (for at dankort-brugere kan betale via Mobilepay)
2. Du skal have en indløsningsaftale med Nets eller Clearhaus vedr. internationale kort (for at brugere af f.eks. Visa og Mastercard også kan betale via Mobilepay)
3. Herefter skal funktionen aktiveres i din betalingsgateway. Dette kan dit webbureau hjælpe dig med.
OBS! Mobilepay Online kræver ikke nogen aftale med Danske Bank
Hvad koster det?
En aftale om Mobilepay koster hos os kr. 99,00 pr. måned og 1,25 kr. pr. transaktion, inkl. gebyr til Quickpay. Hertil kommer kort-transaktionsgebyret til din indløser.

